Om Kilsmark A/S

På siden her kan du læse nærmere om hvem Kilsmark er – både som organisation, men også historien om hvorfor selskabet kom til at hedde Kilsmark.

Hvem er Kilsmark?

Kilsmark A/S blev stiftet i 2019 som nyt moderselsskab for søsterselskaberne Minkpapir A/S og Palcut A/S. Minkpapir A/S og Palcut A/S har altid været samboende, men udvikler sig forskelligt. For at skabe de bedste betingelser for søsterselskaberne blev Kilsmark A/S stiftet. Fra 2019 har Minkpapir A/S og Palcut A/S opereret hver for sig og uafhængigt. 

Det særlige ved Kilsmark A/S er, at uanset hvor vi arbejder i koncernen, så deler vi de samme værdier og den samme mission om at skabe værdi for vores kunder.

Som administrationsselskab varetager Kilsmark bl.a. kommunikation, økonomi og HR for virksomhederne Minkpapir A/S og Palcut A/S.

Kilsmark A/S er beliggende nær Holstebro i den lille by Borbjerg.

Der var en gang…

den hellige kilde i kilsmark

[Borbjerg Sogns Historie af C. Møller]

Lige nord for Borbjerg ligger Holmgaard Sø. I 1585 hørte Holmgaard Sø til Neder Kilsmark, en stor gård. Der var to helgårde i området – Neder Kilsmark og Over Kilsmark.

I en slugt ved Holmgaard Sø findes den hellige kilde, med navnet Kilsmark Kilde. Kilden løber ud i Holmsgaard sø. Herfra løber det ud i Store Ryde Mølledam og videre gennem den hellige å – Helleå – og ud i Limfjorden. Det mystiske er her, at Kilsmark Kilde udspringer fra et udefineret sted inde i jorden.

I gamle dage var kilden et samlingssted for syge og svage sjæle i Borbjerg og omkringliggende byer. Og særlig på Sankt Hans nat samledes de syge på Kilsmark Bakker og tændte bål for at holde hekse og trolde væk. Når bålet havde brændt en tid, humpede de syge videre ned til kilden.

Sagnet siger, at kilden havde helbredende kræfter og at man ved at drikke af vandet eller bade et sygt sted kunne helbredes.

Det skal være usagt hvorvidt vandet fra kilden rent faktisk helbredte de syge – måske det skyldes tro, måske der findes noget magisk og helligt…

Med den lille historie i bagagen kom selskabet til at hedde Kilsmark A/S

Organisationsplan

Ejerkredsen bag Kilsmark A/S er bestående af C.W. Obel, WWC og RGRP.

Bestyrelsen

Henrik Thulesen

Bestyrelsesformand

+45 2066 9003

Anders Obel

Bestyrelsesmedlem

+45 3333 9797

Thomas Holm Jensen

Bestyrelsesmedlem

+45 2339 3755

Direktion

Rudi Pedersen

Adm. Direktør / CEO

+45 6061 1300
rup@kilsmark.dk

Bliv en del af familien – Skab din karriere hos Kilsmark

Hos Kilsmark arbejder vi både nationalt, internationalt og på tværs af to brands med vidt forskellige kundegrupper.
Hverdagen hos Kilsmark er derfor spækket med alsidige opgaver, godt humør og gode kolleger.

Tryk på knappen nedenfor for at se ledige stilligner.

Kontakt os i dag

(+45) 9746 1818